Motorcykler der kan benyttes til kursus
En motorcykel der er egnet til gruskørsel og lettere offroad kan være mange ting. Vores kurser er beregnet for de større ‘adventure’ motorcykler. Gerne 500 kubik og opefter. Du behøver altså ikke en crosser eller en egentlig enduro motorcykel. Eksempler på egnede motorcykler er BMW GS-serien, KTM adventure-modellerne, Honda Africa Twin, Husqvarna 701 Enduro eller Yamaha XT-modellerne. Der er mange andre der kan benyttes, ovenfor er blot nævnt nogle få. Herunder er også en række foto af motorcykel modeller der vil være egnede. Er du i tvivl om din motorcykel kan benyttes, så tøv ikke med at kontakte os.
Dækvalg til kursus
En vigtig detalje er hvilke dæk din motorcykel er udstyret med. Almindelige gadedæk er måske tilstrækkelige til en hurtig omvej af en grusvej. Men hvis du ønsker at deltage på kurset skal du møde op med egentlige knopdæk. Eksempler på knopdæk der kan anbefales, og som også kan fungere på vej, er TKC80, Anakee Wild og Mitas E07 og E10. Jo større knopper, jo bedre greb.
Dæk med grovere dækmønster. En dæk af denne type anbefales til kursus.
Personligt udstyr
Hos gruskursus.dk går vi meget op i sikkerhed. Herunder kan du læse mere om hjelm, støvler og generelt udstyr. Vi anbefaler at man altid kører i fuldt sikkerhedsudstyr. Herunder jakke, bukser, handsker, rygskjold. Og gerne knæbeskyttere eller brynje. Under kursus skal der altid køres i minimum støvler, handsker og hjelm.
Hjelm
Hjelm skal være godkendt og uden fejl eller skader. Hjelmen skal være af ’fullface’ typen der også beskytter hageparti. Det er tilladt at benytte flip-up/klap-op hjelme. Men ved kørsel skal de være slået ned.
Fullface hjelm
Cross hjelm
Enduro / Adventure hjelm
Støvler
Korrekt fodtøj er vigtigt når man kører motorcykel i terræn eller uden for asfalt. Derfor er det vigtigt at du har offroadegnede motorcykelstøvler på når du er på kursus.
Adventure støvler er et kompromis mellem komfort og beskyttelse.
Crossstøvler er gode at have ved offroad kørsel.
Har du spørgsmål til personligt udstyr så kontakt os endelig