2-dages gruskursus
Ved holbæk eller ved Kolding
Teknik, terræn og udfordringer
Et gruskursus er den perfekte måde at komme sikkert og trygt ud på det løse underlag. Du kan også genopfriske teknikkerne hos os.
Vi tager udgangspunkt i de grund-læggende teknikker og øvelser for offroadkørsel - og bevæger os videre i et tempo så alle kan følge med. I løbet af 2 dage kommer vi igennem et omfattende pensum - der gør dig i stand til sikkert at håndtere din motorcykel i alt slags terræn.
Gruskursus er for dig der ønsker at prøve kræfter med at tage din adventure MC med på eventyr udenfor asfalten. Det kan også være du har holdt pause fra MC et stykke tid og skal have opfrisket teknikken og evnerne. Andre benytter kurserne til at få banket rusten af efter vinterpausen.
Kurserne egner sig for alle der har en adventure motorcykel. Vores dygtige instruktører sørger for at alle bliver undervist og udfordret i et tempo hvor de føler sig sikre. Gradvist stiger sværhedsgraden af øvelser og indhold. Selvom du har erfaring med grus og terrænkørsel kan vi næsten garantere dig at du nok skal komme hjem med opfriskede teknikker eller nye evner. Og vi sætter stor vægt på at det skal være sjovt og underholdende at være på kursus.
Gruskursus afholdes altid over to dage i en weekend. På den måde er vi sikre på at komme godt omkring alle øvelser i et fornuftigt tempo. Vi lover I nok skal blive trætte.
VIGTIGT: Alle motorcykelmærker er velkomne!
Selvom vi har et samarbejde med Yamaha Danmark, er kurset åbent for alle motorcykler – uanset mærke og model.
Se alle datoer for 2026 nedenfor
Pris: Kr. 3.295,-
Depositum på kr. 1.250,- betales ved bookning.
Vi tager forbehold for ændringer eller annullering ved for få tilmeldinger.
Hvad kan du forvente
Balanceøvelser og teknikker til kørsel på løst underlag og i terræn
Kørestilling når vi står op
Indstilling af MC
Igangsætning og stands
Balance og vægtforskydning
Vægtløs rytter teknikken
Lær at løfte din MC korrekt
Øjnenes betydning for MC kørsel
Enduro Kørsel / Slalom og dreje teknik
Bremseøvelser
Slow race
Bakker op og ned
Fokus på bagbremse
Boks øvelser med fuldt styreudslag
Kørsel i render og udvaskninger
Erfarne og dygtige instruktører der guider igennem en række vigtige og givende øvelser
Små hold - max 10 kursister per instruktør, men ofte færre
Lækkert område med masser af udfordrende terræn
Let morgenmad lørdag og søndag
Kaffe, the og vand hele dagen
Frokost begge dage. Enten noget lækkert udefra, besøg på en nærliggende kro eller også tager vi grillen med
Datoer og kurser
Datoer 2026:
25. - 26. April i Seest ved Kolding
2. - 3. Maj ved Holbæk
27. - 28. juni ved holbæk
Har du spørgsmål så tøv
ikke med at kontakte os!
Morten Risum
Tlf: 61 77 40 06
Mail: morten@gruskursus.dk